Professionelle kokkeknive er oftest japanske knive

Som de fleste nok allerede er bekendt med, så er schweizerknive verdens bedste lommeknive. Ingen andre lommeknive kommer i nærheden af dem, i forhold til kvaliteten, effektiviteten og deres respektive mangfoldige værktøjer

Det samme forhold gør sig gældende, når man taler om professionelle kokkeknive. Her er de japanske knive, uden tvivl, verdens bedste professionelle kokkeknive. Ingen andre køkkenknive kan måles sig med de japanske knive, hvad angår skarphed og evnen til at bevare skarpheden over længere tid.

Når man arbejder som professionel inden for madlavning, så er de redskaber som man benytter under fremstillingen af forskellige madretter af største betydning. Man er med andre ord afhængig af sine knive. Knivene skal hele være meget skarpe og helst også gerne bevare deres skæreevne i lang tid.

Udskæringen af kød, grøntsager og frugter skal ske med største præcision og hvert eneste snit, skal helts være så ”rent” som overhovedet muligt. Det får nemlig fødevarerne til at se mere indbydende ud.

En super gastronomisk madret skal nemlig også se visuelt perfekt ud.

Når alle ingredienser er perfekt udskåret og snittet under anvendelse af professionelle kokkeknive, så er slutproduktet naturligvis en komplet ”ud-af-kroppen-oplevelse”.

Alle sanserne bliver super stimuleret og indtagelsen af maden bliver som at være i selve Paradiset.

Japanske Knive

Det er vigtigt at kokken behandler sine professionelle kokkeknive korrekt og at man samtidig også er opmærksom på at foretage periodisk vedligeholdelse af knivene.

Japanske knive er virkelig meget skarpe. Det skyldes at knivene har et relativt højt kulstofindhold. Konsekvensen heraf er, at selve klingen er mere ”stiv” end eksempelvis de europæiske køkkenknive.

Derfor er det også uhyre vigtigt at kokken ikke utilsigtet kommer til at tabe kniven på et hårdt køkkengulv. Det kan nemlig resultere i at knivklingen knækker hvorved kniven efterfølgende er ubrugelig.

Kokken skal derfor også undgå at hakke i knogler og frosne fødevarer med sine professionelle kokkeknive. Pludselige og meget hårde vrid under skærearbejde bør også undgås for at forhindre at kniven bliver beskadiget.

Drop de sløve køkkenknive

Nu skal man naturligvis ikke få den opfattelse at japanske knive er ligeså skrøbelige som glas og porcelæn. Det er de naturligvis slet ikke!

Japanske knive kræver blot respektfuld behandling og masser af kærlighed.

Vi må heller ikke glemme, at japanske køkkenknive, som er udført i damaskus stål, også ser helt fortryllende ud. Det skyldes naturligvis det store arbejde, der er lagt i fremstillingen af hver eneste kniv. Autentiske knive fra Japan er i meget høj kvalitet. Alene selve kernen på hver eneste knivblad er ofte udført i det dyre VG-10 stål, som har fantastiske egenskaber i forhold til smedning og skærpning.

Enhver husholdning bør faktisk have en eller flere professionelle kokkeknive. Japanske knive er derfor bestemt ikke forbeholdt professionelle.

Der er bare ikke noget mere uappetitligt end mad, som ser ud som om det er udskåret med en motorsav! En sløv køkkenkniv maltrakterer faktisk fødevarerne og så er der tillige en meget stor risiko for at kniven ”smutter” under selve udskæringen. Man ender med at komme til at skære sig på den sløve kniv og fornøjelsen ved at tilberede madretten forsvinder.

Når man anvender japanske knive i forbindelse med den daglige madlavning, bliver selve arbejdet både sjovere, mere sikkert og delikat.

Vi opfordrer hermed jer alle sammen til, at droppe de sløve køkkenknive, når I skal tilberede jeres mad fremover.

Køb jer nogle professionelle kokkeknive i form af japanske knive!

Gamle lommeknive og eftertragtede foldeknive

Tag ikke endelig ikke fejl. Gamle lommeknive kan være en formue værd!

Det er en fantastisk hobby at samle på gamle lommeknive. Det kræver både en god pengepung og masser af tålmodighed. Det kræver at man sætter sig lidt ind i historien og herunder tilegner sig en viden om de mange forskellige knive.

Mange af de helt sjældne lommeknive er er ofte udført i skaller af særligt materiale.

Eksempelvis findes der et yderst begrænset antal af lommeknive med skaller af ægte perlemor, som er internationalt kendt som ”Mother of Pearl”. Disse lommeknive er virkelig smukke og når lyset falder på skallerne, giver det et vidunderligt smukt genskær fra perlemoren.

Nedenstående billede viser lommekniven Victorinox Executive Mother Of Pearl som officielt var i handelen igennem perioden 1982-1996.

gamle lommeknive i perlemor

Et andet eksempel er lommeknive med skaller af ægte horn, internationalt kendt som ”Buffalo Horn”.

Lommeknive med håndtag udført i ægte horn

Lommeknive med håndtag bestående af ægte horn, giver en helt unik følelse når man holder kniven i sin hånd. Horn er et naturligt materiale, som faktisk er forholdsvist blødt og som samtidig indeholder helt unikke mønstre.

Du kan se et eksempel på skaller af horn på lommekniven Victorinox Executive Buffalo Horn som formentlig produceret i 1990-1995.

gamle foldeknive i ægte horn

Så er der naturligvis også lommeknive i specielle udgaver, hvor det store knivblad er udført i en ganske særlig type af stål.

Disse lommeknive udgives ofte i et yderst begrænset antal og er ofte meget svært tilgængelige. Internationalt kendes disse foldeknive på selve endelsen af selve produktnavnet, som således ofte er ”limited edition” og så selve årstallet.

Victorinox Wine Master Damast Limited Edition 2019 er et godt bud på en lommekniv af denne type.

speciel schweizerkniv 2019

Schweizerknive i specielle versioner

Der er nemlig kun 6000 eksemplarer af Victorinox Wine Master Damast Limited Edition 2019 på verdensplan. Denne super flotte og ekstremt eftertragtede foldekniv indeholder et stort knivblad, som er udført i den særlige ståltype Damaskus Stål “AEGIR” (DS93X™).

Vi bliver naturligvis også nødt til at nævne at denne excentriske lommekniv, har et håndtag som er udført i smukt egetræ med en helt unik patina.

Faktisk er der på et tidspunkt også blevet produceret lommeknive med håndtag af ægte granit.

RocKnife-Serien fra Victorinox blev produceret helt tilbage i slutningen af 1988. Man producerede lommeknivene i serier, bestående af 6 forskellige smukke stenarter, fra helt forskellige og helt særligt udvalgte steder i verden

En komplet samling af Victorinox RocKnives Collection er i dag er et meget sjældent syn.

gamle foldeknive i granit

Der kan også være tale om udgåede modeller af lommeknive, som kun blev produceret i et meget begrænset antal og som samtidig har en meget høj alder.

Når man endelige får fat i den helt særlige lommekniv

Det giver noget af et ”kick”, når man efter længere tids søgen og økonomien ellers tillader det, at kunne tilføje en særlig udgave af en lommekniv til sin eksisterende samling af lommeknive.

Pludselig stiger værdien af ens knivsamling ganske betragteligt efterhånden som tiden går.

Det er set adskillige gange før, op igennem tiden, at både enkelte og særlige udgaver af lommeknive og komplette samlinger af foldeknive er blevet solgt for eksorbitante beløb.

Husk også at læse vores artikel om alt det man kan foretage sig med en lommekniv

Gamle lommeknive i specielle udgaver

Hvis du samler på lommeknive i særlige udgaver, så får du hermed en lille invitation som med garanti er mere end en oplevelse værd. Du vil blandt andet også kunne finde, foldeknive som er udgivet i et meget begrænset antal i hele verden. Bemærk at disse knive er yderst eftertragtede blandt samlere af Swiss Army knivene.

En investering i lommeknive i særlige versioner kan altid betale sig og giver ofte en stor gevinst ved et senere salg.

Kig forbi Danmarks største lagerførende online butik med specielle lommeknive og særlige foldeknive

Definition af lommeknive, foldeknive og knive

Enhver mand bør have en kniv på sig

 

Information om lommeknive i et historisk perspektiv

OBS: Denne artikel kan også læses på vores officielle side på Nyttigbras.dk

Det plejede i hvert fald at være sådan, at en lommekniv var et uhyre vigtigt element tilbage i tiden når en mand var på farten.

 

Man havde sin tegnebog, sine nøgler, og så sin trofaste lommekniv. 

 

Historien bag lommekniven

 

Romerne skabte faktisk den første lommekniv.

 

Lommeknive betød nemmere transport af ellers tunge redskaber for soldater og andre opdagelsesrejsende på deres rejser og erobringer.

 

Da anvendelsen af beklædte knive blev mere populær, faldt efterspørgslen på lommeknive for en længere periode.

 

Ved slutningen af det 16. århundrede begyndte lommeknive atter at genvinde popularitet.

 

De var især populære ved de amerikanske kolonier. Mænd fra alle samfundslag begyndte at bære dem, selv læger og advokater!!!

Det ultimative bærbare værktøj, en ‘lommekniv’ var et særdeles nyttigt hjælpemiddel i forbindelse med forskellige forekommende opgaver, herunder at spise på farten.

 

Lommeknive har således været et vigtigt redskab for soldater op i gennem den amerikansk historie.

 

Den amerikanske flåde udstedte lommeknive til sejlere under borgerkrigen.

 

Under Anden Verdenskrig var en lommekniv standard udstyr for amerikanske soldater.

Mænd har båret lommeknive i århundreder.

 

Lommeknive idag

 

Men på grund af udviklingen og stigningen af vold på globalt plan i 1990’erne og fremadrettet, er der aktuelt vedtaget deciderede love om anvendelse af knive.

 

Det har blandt andet medført øget sikkerhed i lufthavne – Hvilket har betydet at lommekniven atter er forsvundet fra mandfolkenes lommer…

 

Disse mindre forhindringer bør nu alligevel ikke være tilstrækkelig grund til helt at opgive det at bære en lommekniv helt.

 

At bære en lommekniv er en tradition der bør videreføres!!!! 

Hvorfor en mand bør have en lommekniv på sig?

Hvor mange gange har du været i en situation, hvor du har sagt til dig selv: “Damn, en kniv ville være virkelig praktisk nu!”

Her er et par ekspempler på hvor en lommekniv er handy og bidrager til at de enkle ting i livet bliver lidt sjovere:

1. Når der skal åbnes kasser!!!

 

2. Til at skære reb og snor over med.

 

3. Æbler..selvfølgelig til at skære og skrælle æbler med.

Jeg elsker at spise et æble, som jeg har skåret med min lommekniv, skive for skive.
4. Åbning af breve. Jep, du kan også bruge din finger, men en kniv gør dig 200% mere mandig.

 

5. Camping… Hvordan vil du ellers spidse en pind til at grille hotdogs med på lejrbålet?

 

Hvad er en kniv egentlig?

En kniv er et håndholdt skarpkantet instrument. De fleste forbinder nok en kniv med bestik (kniv og gaffel kendt fra bestik sæt).

 

Knive består typisk af et håndtag der er fastgjort til et blad, der kan anvendes til skære med.

 

Knive består af to basale dele, nemlig bladet og håndtaget.

 

Bladet på en kniv er normalt spids og kan have en eller to skærekanter.

 

Håndtaget som anvendes til at holde kniven, kan være fremstillet af mange forskellige materialer.

 

Typer af knive

 

I dag findes knive i mange forskellige former, men man kan kategorisere knive i to hovedtyper:

 

1.       Knive med fast klinge

 

2.       Folde knive eller lommeknive.

 

Knive med fast klinge (knivblad)

Knive med fast klinge forekommer i et stykke og typisk medfølger der en skede til opbevaring af kniven.

 

En kniv med fast klinge kan ikke foldes sammen og er derfor typisk stærkere på grund selve konstruktionen af kniven og fordi der ikke forekommer bevægelige dele.

Knive med fast klinge er i øvrigt ganske velegnede som spejder knive eller som nogle foretrækker at kalde dem spejder dolke

Vi må naturligvis ikke overse den i alle husstande elskede brødkniv og heller ikke den meget velkendte urtekniv som findes i et hvert køkken.

En kartoffelskræller er også en form for en kniv – her er bladet fastmonteret (fast klinge) og gør det muligt at ‘skrælle kartofler eller gulerødder’.

 

Lommeknive

Lommeknive tilbyder både komfort og beskyttelse, fordi bladet af kniven kan foldes ind i selve håndtaget efter endt brug.

Det får kniven til at fylde mindre og bladet opbevares samtidigt sikkert inde i selve håndtaget.

Der er ofte en låsemekanisme på en foldekniv, der skal sikre at kniven ikke åbnes utilsigtet.

 

Bowie Knive

Designet til de krævende opgaver. Bowie knive er typisk knive med fast lang klinge og på disse knive findes ofte andre funktioner, såsom en sav eller et hult håndtag til opbevaring af overlevelse udstyr. Dens største ulempe kan være dens tunge vægt og lange klinge.

 

Rescue Knifes – Redningsknive

Rescue (rednings) knive er typisk designet til brug i nødsituationer / brand / rednings fagfolk (og for den veludstyrede civile borger), som har brug for specialiserede knive og tilbehør til at gennemføre forskellige rednings og akutte opgaver.

Funktioner som sikkerhedssele opskærer og glasskærer er ofte inkluderet i disse rednings-knive.

 

Savtakkede knive

Savtakker giver ekstra skæreeffekt via deres tænder, som er særligt nyttige til at skære reb, snor og andre materialer over med.
Der findes knive som enten er helt eller delvist savtakkede.
En delvist savtakket kniv, giver dig valget mellem to skærkanter i et blad.

 

Knivskafter

 

Håndtagene på knive kan ofte være fremstillet af en række forskellige materialer, som hver har fordele og ulemper.

Håndtag fremstilles i en lang række former og stilarter og er ofte tekstureret for at forbedre grebet.

De mest almindelige knive omfatter materialer af træ, plast, gummi, læder, rustfrit stål.

Mere eksotiske materialer er findes skam også, men typisk ses disse i relation til kunst eller forefindes på ceremonielle knive, men de kan indeholde materialer som sten, ben, mammut tand, mammut elfenben, hvalrostand, hjortetak, fårehorn, bøffelhorn, tænder etc.

Næsten ethvert hårdt materiale kan anvendes som kniv håndtag.

yderligere information om knive og del vores artikler på de sociale medier.

Guide: Vedligeholdelse af lommeknive

Er du indehaver af en lommekniv, så bør du foretage periodisk vedligeholdelse!

 

lommekniv på en grønt blad
Grøn alox mini lommekniv fra Victorinox

 

OBS: Nedenstående guide, kan også læses på vores officielle hjemmeside Nyttigbras.dk

Korrekt vedligeholdelse af lommeknive

 

En Victorinox lommekniv er garanteret mod fejl og mangler i selve udførelsen af kniven.

Det betyder dog ikke at den er helt vedligeholdelsesfri.

Langt de fleste skader på kniven kan heldigvis undgås, hvis blot kniven får et minimum af vedligeholdelse.

 

Rengøring af lommeknive:

Med tiden samles der let skidt imellem værtøjerne og mellemlæggene på lommekniven, hvor det så hindrer at værktøjerne kan foldes uhindret op og i.

 

Når lommekniven skal renses, kan den vaskes i lunkent vand tilsat en anelse opvaskemiddel.

Alle værktøjerne i schweizerkniven, åbnes og lukkes, mens eventuelt snavs børstes nænsomt ud.

Kniven tørres efterfølgende med alle dele foldet ud.

 

Når lommekniven er helt tør, olieres de bevægelige dele i samlingerne med lidt Victorinox Syrefri Olie.

 

Især frugtsaft kan, når det tørrer op, klistre en kniv så meget sammen, at bladene bliver næsten umulige at folde ud.

Dette kan forhindres ved at tørre knivbladet af straks efter brug.

Saltvand og lommeknive:

Kan angribe mellemlæggene, som er udført i anodiseret aluminium. Kniven bør derfor altid skylles grundigt i fersvand efter enhver form for kontakt med saltvand.

 

Varme og lommeknive:

Hvis kniven efterlades i ekstrem varme over en længere periode f. eks i en bil på en varm sommerdag, kan plasten blive så varm at den mister formen.

Lommekniven kan dog reddes med et par nye skaller til schweizerknive, som heldigvis jo kan købes separat.
Utilsigtet kogevask eller tørretumling giver naturligvis samme resultat.

 

Slibning af lommeknive:
 
Det er meget forskelligt hvor hurtigt bladene mister deres skarphed. Det afhænger meget af hvad lommekniven anvendes til.

Ofte er det dog kun æggen, der har lagt sig, og i stedet for at slibe bladet, kan en tur med et almindeligt strygestål i mange tilfælde hjælpe.

Det har den fordel at der ikke slibes noget af selve stålet på kniven og æggen bibeholder sin oprindelige vinkel.

En slibesten eller diamant slibestål vil altid slibe en smule af stålet, og overdreven slibning vil uundgåeligt medføre mindre og mindre knivblad.

Hvis bladet hurtigt føles sløvt, kan man forsøge at lave en mere stump vinkel, som også er mere robust.

Jo mere spids vinkel på skæret, jo lettere lægger æggen sig ved brug.

10 ting man kan gøre med sin lommekniv

Lommeknive kan bruges bruges til mere end man skulle tro!

Lommekniven er god som aflastning, når man skal bære tunge poser i hånden
Aflastning!

De fleste er slet ikke klar over, hvad en lommekniv rent faktisk kan anvendes til.

Desværre har rigtig mange mennesker en meget “skæv opfattelse” af, hvilke funktioner en lommekniv, kan bidrage med til løsning af helt konkrete og praktiske opgaver i dagligdagen.

Man forbinder alt for ofte, en kniv med slagsmål, knivstikkerier og værtshuse i nattelivets miljø, i stedet for at fokusere på de positive ting, som der naturligvis er ved en kniv.

 

Faktisk er en lommekniv mere et multiværktøj end det er et våben!

1. Transport af en tung indkøbspose i hånden.

Alle har med garanti oplevet, at slæbe en hammerende tung indkøbspose hjem, fra det lokale indkøbscenter. Sveden hagler af ens pande, mens man forgæves forsøger, at stoppe tankerne, om den tunge indkøbspose med slæber i den ene hånd. Det er lige før at plastikposen er ved at skære igennem håndfladen og fingrene er totalt følelsesløse som et result.

Præsis her kan en lommekniv faktisk lette denne tunge opgave. Hvis man stikker hele foldekniven ind igennem hanken på bæreposen, opnår man et langt bedre greb om indkøbsposen. Desuden giver denne løsning en perfekt aflastning, i forhold til direkte kontakt med den skærende hank på indkøbsposen.

Enkelte schweizerknive indeholder faktisk en multikrog, som man kan benytte som aflastning ved transport af tunge materialer.

2. Åbning af pakker fra posten

Når man modtager pakker fra Dao, GLS eller Post Nord, så er en lommekniv ekstremt effektiv til at få skåret selve papkassen op med. Mange pakker er pakket ekstremt godt ind, og har i det forbindelse fået et par ekstra lag af pakketape. Ethvert forsøg på at åbne en sådan pakke af denne type, vil være helt umulig hvis man ikke har en skarp kniv til at udføre opgaven med.

3. Fjernelse af splinter fra finger eller hånden

Dybt siddende splinter fra havearbejde eller træarbejde gør virkelig ondt. Hvis selve splinten har boret sig dybt ned i de nederste lag af huden, så kan det være ekstremt vanskeligt at få splinten fjernet. Hvis man er så uheldig, at man ikke har adgang til egnede materialer, så er det en virkelig god ide at have en lommekniv på sig. Faktisk så indeholder alle schweizerknive, en pincet som standard i håndtaget. Man kan med lethed, fjerne selv de mest irriterende splinter, når man bruger selve knivbladet på lommekniven i kombination med omtalte pincet.

4. Spidsning af blyant

Hvis man er i gang med at bygge et haveskur, så skal man altid måle og opstrege på plankerne med en blyant. Det sker meget ofte at selve spidsen på blyanten knækker, og så har man altså et mindre problem. En kniv i lommen er redningen! Sørg altid for at bære en velegnet lommekniv, så kan man nemlig få fikset en knækket blyantspids lige på stedet. Det tager ikke mange sekunder at snitte en ny spids på blyanten, når man har en skarp kniv lige ved hånden.

5. Fastklemte fødevarer mellem tænderne

I takt med at servicen er faldet gevaldigt, på det forskellige restauranter rundt om i Danmark, så er det bestemt ikke usædvanligt, at man ikke ser en lille dåse med tandstikkere, placeret på bordet hvor man har indtaget sit middagsmåltid. Det er meget ubehageligt at have fastklemt mad siddende imellem tænderne, og det kan endda gøre ondt. Her kan en schweizerkniv med sin indbyggede tandstikker være det helt perfekte redning! Man fremtager diskret sin lommekniv fra enten lommen eller håndtasken, hvorefter man smertefrit udtager selve tandstikkeren. Få sekunder efter, har man fjernet fastklemt madrester mellem tænderne med et hygiejnisk redskab.

6. Skrælning af frugt

Frugt smager bare ekstremt godt og så er det samtidig meget sundt. Men faktisk så smager frugt endnu bedre, når det er skåret ud i passende størrelse eller skiver. Nogle typer af frugt, har en meget hård skal, som kan være vanskelig at gennemtrænge. Har man en lommekniv på sig, så er skrælning af frugt en meget simpel opgave og samtidig kan man få skåret selve frugten ud i passende skiver i samme vending.

7. Lave hul i livremmen eller bæltet

Man tager ofte på i vægt igennem livet, og så skal man på slankekur. Efter sådan en omgang, passer ens livrem ikke længere og man bliver nødt til at lave et nyt hul. Schweizerkniven er en god hjælp, hvis man skal lave et nyt hul i det gamle læderbælte, så man igen “kan holde bukserne oppe”.

8. Åbning af breve

Selv om det offentlige i dag, sender alle breve til E-Boks, så modtager man alligevel et almindeligt brev i ny og næ. En lommekniv er den ultimative brevåbner og man undgår at ødelægge selve indholdet i brevet, når man sprætter selve brevet op med en kniv.

9. Udtagning af nøgler fra en nøglering

Alle har med garanti prøvet at udtage en nøgle, fra et propfyldt nøglebundt med fingrene. Man får både flossede og ødelagte fingrenegle. Med en lommekniv, kan man meget snildt åbne selve nøgleringen, og efterfølgende lirke den ønskede nøgle ud af nøglebundte.

10. Fjernelse af klistermærker

At fjerne at gammelt klistermærke med fingrene kan være noget af en ulidelig kamp. Selve kniven på en lommekniv er fremragende til at fjerne klistermærker med. Man bør naturligvis være opmærksom på den overflade, som klistermærket er monteret på, så man ikke får den ridset eller ødelagt. Skrab forsigtig med knivbladet og fjern fnuller og afskrab periodisk.

Konklusion:

En lommekniv kan som overstående beskriver, løse helt ufattelig mange praktiske opgaver.

Enhver praktisk anlagt person, bør altid have en schweizerkniv på sig!

 

Køb lommeknive hos din specialist i knive og multitools!

Schweizerkniven med på stranden

Schweizerkniven bør altid være med på strandturen

Børne-Schweizerkniv med på strandturen
Schweizerkniv til børn med på stranden

Sommeren i Danmark er ofte forbundet med regn og kedeligt vejr. Men der er gudskelov også enkelte perioder med strålende sol.

På sådanne dage er en heldagsudflugt ud til stranden bare lækkert og børnene elsker det over alt på jorden.

Når man endelig beslutter sig for, at drage ud på stranden med hele familien, så husk at få schweizerkniven pakket med blandt solcreme og håndklæder. Husk også at få rigeligt med drikkelse med i en velegnet køletaske.

Børnene elsker bare at bade i det varme vand på stranden, men det kniber altså lidt, når det kommer til solbadning, som far og mor med garanti gerne vil praktisere.

Schweizerkniven er din redning når der skal solbades

Få fuld udbytte af strandturen, ved at lade børnene rende en tur ud i skovkanten, for eksempelvis at bygge sig en hule.

Giv dem en ægte børne-schweizerkniv med, som de kan bruge til at snitte i nogle grene med. De vil elske det og i stedet for “hyleri” vil de være beskæftiget i timevis, med kreativ udfoldelse og udforskning.

Børn skal ikke pakkes ind i vat! De skal have lov til at eksperimentere og udforske verden, for at kunne blive selvstændige individer i deres senere voksenliv.

Børne-kniven som omtales for oven, er naturligvis udstyret med en rund spids på selve knivbladet, så der er ingen umiddelbar fare for, at de kommer til at stikke hinanden.

Kniven er en anelse skarp, ellers ville det jo heller ikke være en “ægte schweizerkniv”.

Børnene bør naturligvis, til trods for at  spidsen er rund på kniven, ikke være helt uden opsyn, så kig til dem med jævne mellemrum og giv dem eventuelt nogle udfordrende opgaver, som de så skal løse bedst muligt.

Hvis enten far eller mor skulle have lyst til at deltage i børnenes leg, så bør de naturligvis også anskaffe sig et par lommeknive. Husk at børn bliver jo som regel inspireret af de voksne, så tag udfordring op og giv den fuldt gas!

 

Øvrige tips til en god sommerferie:

Sommerferien behøver ikke at indeholde rejser til fjerne destinationer og ophold på dyre og luksuriøse hoteller.

Husk at børn generelt elsker friluftsliv og at en campingtur altid er en sikker vinder.

En campingtur kan sagtens afvikles for relativt få penge, hvis blot man er kreativ og indstillet på at undvære unødvendig luksus.

Få yderligere inspiration til camping med schweizerknive og få en kanon sommerferie ude i naturen!

Rigtig god sommer til jer alle.